Når fodbold bliver menneskelig

Med diskussionerne om brug af målkamera i fodbold, er en ny kampplads for det menneskelige blevet åbnet. Skal man, bare fordi man kan? Det er ikke den store fodboldviden der tynger Onlydeadfish…, faktisk ved vi ikke andet end at fodboldverdensmesterskabsfinalen 2010 vil stå imellem Holland og Spanien.

Men debatten om hvorvidt man skal til at bruge et kamera til at afgøre bedømmelser i fremtiden, interesserer. Det humane versus det tekniske, fejlen imod det ufejlbarlige. Ingen tvivl om at afbrydelser af en sport som fodbold, kun vil komme annoncørerne til gode. Derimod har det smukke ved at holde afgørelserne indenfor banen og ikke have mulighed for at omgøre, uden tvivl kostet blod, sved og tårer igennem tiderne. Men det vil enhver afgørelse jo sikkert altid gøre.
Overvågning og teknisk dokumentation er faktisk en af årsagerne til at football og baseball i disse år mister terræn til Fodbold i USA i disse år. Der er oplagte demografiske årsager til dette, men også de mange afbrydelser og reklamer spiller en stor rolle.


Flytter fokus lidt til mere seriøse områder.
Har kameraafgørelser hjulpet os til en bedre og mere human tilværelse? Det tyder ikke på det.
I Ålborg har en kameradækning af jomfru Anne Gade ikke sænket volden foran beværtningerne. Heller ikke kameraovervågning af vejene gør det store ved trafikforseelserne, vi kører hurtigere end nogensinde før.

At installere tekniske hjælpemidler i stedet for at bruge menneskelig dømmekraft, fjerner vores ansvarsfølelse og kan endda anspore os til at tro at hvis ikke vi bliver opdaget af kameraet, er vore handlinger acceptable. Det fjerner den menneskelige faktor, muligheden for at tage fejl og dermed også muligheden for at rette denne fejl.

Til sidst skal vi lige fortælle om en fodboldklub, der forener menneskeligheden med sportens intensitet. St. Pauli har hjemme i Hamburg og er nok mest berømt for at bruge et piratflag som logo, klubben kendes som ”Freibeutere der liga”.

I denne klub er man meget karrig om sit menneskelige ansigt udadtil. Klubbens præsident er en af de få åbne homoseksuelle i europæisk sport, man har indført en antifacisme, antisexisme og antihomofobi i deres forskrifter. I slutfirserne, var klubben den første til at forbyde højreorienterede hooligans på deres baner, der var et stort voldsproblem dengang i tysk fodbold, netop med udspring i neofacistiske grupper.

Dette menneskeværd, har gjort at klubben ikke har problemer med at fylde de 20.000 pladser på deres stadium weekend efter weekend. Og det til trods for at klubben konstant ligger i anden og tredje division Mange tyske fodboldfans har St. Paul som ”andet hold”, når man spørger til deres favoritter.



Afgørelser i sport og i livet må træffes af os selv, ikke en ”forældre” vi bare vil prøve at snyde så meget som muligt.

antiautoritet er sund fornuft

I den sidste, say måneds tid, har der været en række situationer der alle har fået Dead fish… til at overveje vigtigheden af at være antiautoritær, at altid stille spørgsmålet, ”hvorfor”?
Som børn stiller vi det hele tiden og det driver de voksne til vanvid, som vores egen del fordi det altid ender med at man, inden i sig selv, må erkende at poden har en pointe. ”Hvorfor”. Som borgere og voksne ved vi mere om hvorfor tingene hænger sammen son de gør. Man skal tjene penge, så man kan overleve, man skal komme til tiden for at beholde jobbet, man tager ikke andres ting, så man ikke ryger i fængsel; den slags almindeligheder.
Desværre viser det sig at vi, som vælgere, borgere, ejere af vores fælles samfund, åbenbart har lullet os ind i en tro på at disse almindeligheder om ”god opførsel” kan ligestilles med at være gode deltagere i samfundet.
Det er kernen i anarkistisk tankegang at vi hver især er ansvarlige for, mindst, vores egen positive deltagelse i samfundet. Hverken staten eller herremanden kan tage det selvstændige initiativ fra os, ej heller pligterne. Det er bla. derfor at anarkister aldrig har kunnet finde allierede blandt hverken kommunister eller liberale; anarkister tror for meget på sig selv til at overlade ansvaret til andre.

I Danmark har vi overladt ansvaret til andre, særlige myndigheder, der leder og fordeler på vore vegne. Derfor er det i endnu stærkere grad vores forbandede pligt at være opmærksomme på hvornår vores gode opførsel bliver taget til gidsel og misbrugt af de valgte magthavere. Her kommer vi ind på endnu et kardinalpunkt for anarkister; bevidstheden om at magt korrumperer alle der får for meget af den. Alle.

Politiet har magt i Danmark og den er ikke blevet mindre i det seneste årti. Man kan nu blive arresteret for at opholde sig det forkerte sted, ja, endog for at se forkert ud. Altså; sort hættetrøje og piercinger = dårlig opførsel. Og nok også derfor kunne Greenpeaceaktivister gå direkte ind til vores dronnings fest og markerer deres utilfredshed med COP15s forløb; de opførte sig nemlig pænt. De havde også pænt tøj på og oven i købet, de havde meddelt politiet at de ville aktionerer, på forhånd. Der stod endda ”Greenpeace” på deres bil, for crying out lound. De tre aktivister sidder stadig, 2. januar 2010, fængslet. Politiet hævder at der skal yderlige undersøgelser af forløbet til, til trods for at Greenpeace har lagt alle kort på bordet om aktionen. Som Rune Lykkeberg så rigtigt hævder, de eneste der må undersøges, er vel politiet selv.
Hele miseren er simpel hævn over at man, her politiet, havde fordommene i orden om opførsel og udseende, endnu engang.

Næste gang man skulle tage anstand som borger er, når vi i medierne pludselig skal konfronteres med lemlæstede danske soldaters sørgelige skæbner, når de vender hjem fra vores krig i Det Fjerne. Depressioner, smerter, ødelagte unge liv; det er tragisk. Men hvad får vi af vide af de ansvarlige politikere? Folket skal støtte op om at stadigt flere af den slags historier udfolde sig, senest på opfordring af både dronning og statsminister i deres nytårstaler.
Hvorfor skal jeg dog det? Da det åbenbart halter med gode argumenter, skal vi fodres med udsendelser om den enkelte soldat og hans sørgelige skæbne, får så skal man jo nok knibe en tåre og synge med på fædrelandssangene. Præcis som vi skulle høre om politiets psykiske problemer, midt under COP15, for så skulle vi nok få sympatien over på den rigtige side. Nårh ja, de psykiske problemer var så mest afstedkommet af de oplevelser der kommer af at skulle fiske børnelig ud af trafikulykker. Alligevel misbruges politiet her til at få sat på plads at, der altså ikke må gøres anstand til uro, for så får de stakkels strissere det jo dårligt. Og de opfører sig jo altid pænt og forsvarer også den pæne opførsel, ikke sandt?

Et sidste eksempel på voldtægt af vores allesammens gode opførsel. Kriminelle, ”der er uden for pædagogisk rækkevidde”. Det er jo blevet legitimt at bare råbe ”Straf” og så ellers fylde fænglserne op. Men hjælper det? Og hvad siger de det egentligt går ud over? Ja, de siger selvfølgelig nej tak til hævede straffe, men de skal jo bare lukke arret og opfører sig ordentligt; det siger Brian mikkelsen (link) selv og det er da også rigtigt. Forkert!
Når de kriminelle udsættes får såkaldt konsekvens, udsættes de jo for det eneste kender til, konsekvensen af dårlig opførsel. De er vokset op med konsekvensen af svigt fra forældre og myndigheder; den professionelle omsorg er ikke kærlig og det er et fængselsophold heller ikke. Altså en form for mønster, der blot fortsætter i voksenlivet.
Hvad med at opfordrer, hjælpe, lede til god opførsel og så belønne denne? Næ, i fængsel med dem og derinde kan de så rådne op, for når de kommer ud, har de helt sikkert lært en masse ud af at opholde sig i en blanding af forbryderakedemi og feriekoloni. Den forhenværende justitsminister udtalte endda at der ikke er noget præventivt i straf, men så længe den straffede sidder i fængsel, laver de i hvert fald ikke kriminalitet.

God opførsel er ikke lig med mangel på modstand mod det etablerede. Tværtimod.
Nej, der er brådne kar i alle afdelinger af vores samfund, kar der løber over af egoisme og selvretfærdighed. Og særligt blandt grupper af mennesker der har magt, er tendens til at misbruge den til mere egoisme. Modmagt er vores eneste redskab, når vi holdes for nar via propoganda, løgn og fordrejelser og sludder; deltag i dit samfund; vær antiautoritær.