hvem kæmper demonstranterne for?

Når der nu skal være fest, så lad der dog være fest. og derfor skal der nok også komme gang i gaderne under COP15 i København i de nærmeste dage. Dette skal ikke handle om hvorvidt nogle aktionsformer er mere valide end andre. Det skal blot kostateres at vi forhåbentlig vil se jævne folk på gaden, for at give deres besyv med.
Men når de så står derude på gaden, i regnen, i blæsten, med deres bannere og fastlagte rute og venligt eskorteret af jyske landbetjente; hvem er det så de repræsenterer? Er de på gaden for andre end sig selv?
Jeg bor i provinsen og derude taler vi sammen, også om topmøde og deres effekt. Når talen kommer ind på demonstranter, bliver stemningen ligesom lidt presset og der bliver joket om brug af vandkanoner og peberspray. Prøver man land- og forstadsbeboerne lidt af og begynder at tale om lømmelpakker og menneskerettigheder, bliver stemningen endnu lidt mere presset. De kan ikke helt lide at der tales om statsvold og undertrykkelse i Danmark. Så kommer det endeligt frem; "jeg håber kraftedmig de gør god brug af den vandkanon". Og med låget af, vælder det op med mishagsytringer om disse voldspsykopater og byafbrændere, der hindrer politiets arbejde. De skal bare afvejen. Demonstranter er blevet synonyme med antidemokratiske kræfter og bøller.
Men, hvis man skal tage landboerne og forstadsbeboerne for gode varer; hvem går demonstranterne så på gaden for? Almindelige mennesker har jo tilsyneladende ingen respekt eller interesse i en aktiv deltagelse med helt demokratiske midler. Civil ulydighed; siges det i en snak henover forstadshækken, er det som at sympatisere med 9/11.

Vi har et demokratisk problem når den almindelige borger i dén grad afskriver sig en aktiv deltagelse, endsige en accept eller sympati med de få der endnu aktionerer for folket, når disses rettigheder, muligheder, fremtid og friheder krænktes.

Er dette løsningen for den kulsejlede kapitalisme?

Har læst på Scharmers 7 punkter der skal reformerer kapitalismen indefra:
Ny infrastruktur; f.eks værdibaserede indkøbssystemer.
Ejendomsret; f.eks fondsstyrede naturressourcer, der modvirker privat udnyttelse.
Borgerløn; garanti for en verdensomspændende mindsteindkomst udbetalt af staten.
Vending af pengestrømmen; Tobin-tax og øget aktivering af bæredygtige investeringer.
Grønt lederskab; Uddannelse af ledere & studerende i praktisk anvendelse for fælles bedste af deres evner.
Offentilg samtale; samtale frem for énvejs kommunikation.
Opfindsomhed; gå fra største indtjeningsmulighed til største behov.

”Hvis vi skal gøre noget ved klimaforandringerne, skal kapitalismen transformeres, og vi skal udvikle vores bevidsthed fra at være fanget i egeninteresse til at ville det fælles bedste. Det siger ledelsesekspert Otto Scharmer.” (Uddrag fra denne artikel; http://www.information.dk/216098/#comments)

Hele programmet her; på engelsk.

http://www.ottoscharmer.com/docs/articles/2009_SevenAcupuncturePoints.pdf

Yngre mænd og mennesker, anno 2009

I Politikken fredag d. 16. oktober kaldes der til samling blandt yngre mænd imellem 20 og 40. Ifølge samme medie føres kønsdebatten imellem kvinder i nærmest alle aldre og ældre mænd. Manden i midten, imellem ungdom og tilbagelænet alderdom, må frem i brechen for ellers tager forskerne, politikerne og kvinderne over, hævdes det.

Men mændene har regnet det hele ud for længe siden og kvinderne er først ved at forstå det fakta.

Her er et par betragtninger fra midten, derfra hvor 70ernes og 80ernes kvindelige lærere og pædagoger efterlod os til at forstå kvinder som ligeværdige. Og det gør vi så. På ingen måde ser jeg en kvinde som andet end et andet menneske med lige muligheder, håb og fejl som jeg, en mand midt i 30erne.

Sådan har det ikke altid været.

For ti år siden ville jeg have kæmpet for at kvinderne fik deres kvoter og forbehandling, så de kunne komme til at forandre verden med deres særligt kvindelige værdier. Rummelighed, omsorg, empati, frodighed, skønhed; jeg så kvinder som bærende på fremtiden. En fremtid uden det evige kapløb mod større, bedre, længere.

Lad os starte med at slå fast at tiden er anderledes nu, den vestlige verden står tilbage efter ti år med en uhørt materialistisk badeferie, nu er tiden måske moden til de førnævnte værdier, som jeg troede var specielt kvindelige. Jeg ser dem blot ikke som specielt kvindelige mere. De er menneskelige.

Et hurtigt blik på en tilfældig fredags aviser viser med al tydelighed at (vestlige)kvinder er gjort af det samme stof som deres mænd.

To eksempler.

Det første kan næsten stå for sig selv; Jyllands Postens tillæg ”Viva”. En tour de force igennem powerkvinder, der er født på motorcykler, ser sig selv som oplagte ledere, og hvis største oplevelse er den anerkendelse der ligger i at et andet menneske elsker hende. Eller fotomodellen, der først var den banebrydende, ”tykke” pige, men nu fylder en flot (naturlig?) størrelse 36. Hun er nu 32 og har netop udgivet en kogebog med tilhørende erindringer. Fint og flot, men hvad skal vi med det, mænd har hævdet sig således i gennem alle tider. At det er kvinder der står bag, ændrer intet ved det overfladiske og prangende og at dette ofte betragtes som mandlige uvaner.

Lad os tage mit andet eksempel; l Leth/Sabroe bogen ”Derfor knepper de så meget i det her land”.

I Information anmeldes denne bog af en yngre kvinde, der ikke levner nogen tvivl om hendes foragt for disse to ronkedorers opremsning af kvindenedlæggelser og dertilhørende mindreværd og distanceblænder. Hun ser bogen som en mandlig pendant til Camilla Stockman/Mejse Njords tidligere udgivelser af mailudvekslinger. Men hvor hun finder de to kvinders bøger både flot redigerede og dejligt følsomme, ser hun de to herrers bog som både for lang og for pralende, hun finder den nærmest ufrivillig komisk. Ifølge anmelderen må kvinder gerne udstille al deres kunnen, deres viden, deres fandenivoldskhed og krydre det med at være sexsymboler (men kun når de selv bestemmer det), mens mænd, her ældre, bare skal stikke piben ind med deres patetiske og umodne praleri.

Så. To eksempler på nutidens kvinder og deres syn på livet. Det første er en kopi af et klichéfyldt mandsdomineret sprog. I andet eksempel nedgøres samme ”mandlige værdier”.

Når kvinder kopierer mænd i alle aspekter, kan de ikke samtidigt nedgøre det samme værdisæt. Så tåbelige havde jeg ikke troet kvinder ville være, dengang for ti år siden.

Men der er vel håb. Nutidens kvinder er måske først nu ved at blive klar over et fakta mænd har vidst i mange år.

Et fakta der er meget enkelt; ingen kan alt alene.

Man bliver nødt til at vælge sine kampe, der hvor man er stærkest. Derfor lærte mændene hurtigt at undertrykke kvinderne med magt via vold, religion og kulturelle dogmer. På intet tidspunkt igennem historien, har kvinder fået lov til at stille sig side om side med manden. For stenalderfolket måtte kvinderne beskyttes, da de bar stammens liv i deres skød, altså en isolering. Men også fra det isolerede hjem kunne kvinder kontrollere f. eks. madforrådet og healing af sygdomme via deres bedre viden om menneskekroppens funktioner. Kompetencer, der også blev frataget dem.

Forrådet blev til en handelsvare som mændene igen overtog. Helbredelsen lå det tungere med, men da først den totalt mandsdominerede kristendom fik det religiøse overtag, var der kun kort til hekseforfølgelserne, den sidste kvindelige bastion var nedkæmpet. Mænd kunne nu vælge præcis hvilke område de ville dominere. Og selvfølgelig valgtes de mest bekvemme; politik, krigsførelse, kultur og religion. Alle felter der ikke er livsnødvendige for samfundets opretholdelse. Derimod er de dramatiske og intellektuelt udfordrende, samtidigt med at den tid der bruges på udførelsen af dem ikke står mål med al den spild-/ ventetid der omgiver dem. En kriger er kun i krig en meget lille del af sin karriere, han bruger derimod store mængder af tid på at træne, hvile, flytte sig eller prale om sine bedrifter. Omvendt står det jo nærmest til med sysler der drejer sig om madlavning eller pasning af børn, syge og ældre; dette arbejde kræver en konstant indsats, uden pauser. Men der er måske håb for mændene også.

(Vestlige)mænd af i dag er nemlig nu blevet afvænnet med at være så fjerne og ligegyldige overfor deres nærmeste og de besværlige pligter i tilværelsen. Og taget i betragtning at det kun har taget 1½ generation, synes jeg det går helt fint. Vi mænd med små børn og fuldtidsarbejde, med familie og parforhold, vil gerne vise at vi kan mere end vore forfædre ville. Så vi blevet mere stille, mere koncentrerede. Vi beskæftiger os med, af forne tider betragtet; ugivtige sager som børneopdragelse, indkøb og samtale. Det larmer bare ikke så meget at gøre det. Det ved kvinderne af i dag også, og derfor er de nye brøleaber på banen.

Jeg troede engang at kvinder bar på nogle særlige værdier, som kunne bringe verden til et bedre stade. Det tror jeg ikke mere, jeg har måttet gå igennem den erkendelse at heller ikke kvinderne kan bære den opgave. Det har været et chok og et aggressivt brud og denne tekst kan tolkes som et udfald imod kvinder. Det er det ikke.

Det er muligt at intet af det her behandlede har været afgørende for de kønsroller som vi ser dem i dagens Danmark. Der kan være parametre som er vigtigere end de kønslige forskelle eller mangel på samme.

Hvis vi virkelig ønsker at bevæge os ud over disse forstilte forskelle på kønnene, bliver vi nødt til at anerkende at vi alle rummer muligheder for at løse alle opgaver. MEN at vi bare ikke kan gøre det alene. Vi er et socialt dyr, det er simpelt. Men erkendelsen af at vi er lige værdier, kan være lidt sværere at nå.

Nå, er soldaterdrømmen en fortsat krig?

Et lille host her på dagen efter dagen, efter..........der er gået mange dage, hvor Danmarks krigsminister og hans urolige kompagni af tinsoldater har keglet rundt i manegen, i går gik Krigschefen så endeligt. Og, senest sammen med Hans Engel, kan Dead fish... konstatere hvad der allerede lå os på sinde; at DKs armé er fyldt med krigsfanatikere på højeste plan, der i deres bestræbelser på at sikre deres eget job og endnu en båd nede i marinaen, gerne går så langt som at fabrikere falske data.
Megen undren må der jo så fortages, da "et bredt flertal" i Folketingets Angrebsudvalg, lader ministeren sidde og endda tillader Angrebets eget auditørkorps at foretage undersøgelserne af hele affæren? Jo, det......? Giver jo ingen mening. Ræve der vogter gæs giver jo heller ingen mening.
Særligt ikke når det jo nu endelig kommer frem, at der i militæret de sidste 10 år eller mere, har hersket en foragt for valgte politikeres overvågning og håndsret over det danske militær. Vi taler total ligegyldighed med hvilket strømninger der måtte være i befolkning og folketing her. Og nu skal man undersøge sig selv. Hvo´n gik det sidst en lukket organisation undersøgte sig selv, lad os tage.............det danske politi.
Jo, 6 mand kunne ikke huske hvem det lige var der smadrede en fyr til lirekassemand ude på vestegnen og alle slap fri. Og så kan vi jo fortsætte til hele balladen om Blekingegade banden og deres tien om et strisserdrab. Der har det jo ikke skortet på foragt overfor sådan en fælles lukkethed og sammenhold fra den offentlige mening. De 6 gutter her hører vi ikke mere til.

Problemet er, at vi står med store statsdrevne, men egenrådige, organisationer, der ser sig selv uundværlige og derfor hævet over os andre. De samme andre, organisationen er sat i verden for at tjene. Det ligner begyndelsen på enden for sammenholdet og Dead fish ser hellere at vi afskaffer disse organisationer end at de får lov at fortsætte deres deroute på vore alles vegne. Kan de ikke tjene deres sag, må de væk. Og lige nu har begge organisationer så travlt med at fremstille arbejde til sig selv, at de jo ikke evner at tjene os andre ordentligt. Angrebet fortsætter deres makværk i Afghanistan og politiet overvejer om ikke Obama skal komme forbi en gang til. Så ja, der skal rulle mange flere hoveder, før Dead fish respekterer en uniforms autoritet.


Rettelse, uniformer, af alle afskygninger, kommer vi aldrig til at respekterer ;)

ansvar?

Var det ikke sådan at de sidste 7½ års OVK-regering, der prædikede straf og konsekvens?

Man undres over den mangel på samme der udvises i sagen om den oversatte drengebog. Man harmes over at de står og skubber anvaret…nej, vent både krigsminister og krigschef påtager sig jo ansvaret for at der er blevet fremstillet falske bevismaterialer på vort lands fortsatte behov for at føre krig. Men de drager ikke KONSEKVENSEN ved at være chef; de unddrager sig at leve op til det eneste ansvar chefer har; at tage ansvaret for deres medarbejderes gøren og laden. I rækken af ansvarsforflygtigelse kan også nævnes SuperBest og Danske Bank, der også påtager sig et ansvar for deres firmas fejltagelser, men hvis ledelser forbliver indtakte og konsekvensløse.

Er det blevet umoderne at vise sig som et mandfolk og være sig sit ansvar bevidst? Ikke at man partout må rejse sig op og gå, når nogen i organisationen handler imod hvad der forventes, men er det ikke på tide at tænke lidt over hvorfor disse medarbejdere handler som de gør? Ledelse angiver retninger for deres medarbejdere, de leder, både udadtil og indadtil.

Sidder der bare krigsliderlige it-konsulenter, pengegriske finansrådgivere og ondsindede slagtere rundt omkring og handler imod en ellers velmenende ledelse? Eller kan det være at der fra ledelsesplan sendes signaler, der kan lede til sådanne handlinger fra medarbejdernes side? Jeg ser denne selvrådige hærledelse sidde og tænke mulige scenarier frem for at holde en krigsmaskine i gang, jeg ser en profithungrende bankledelse og et supermarked, der for længst har glemt at være et serviceorgan for dets kunder.

- Og ved du hvad? Det giver mere mening for mig at de nævnte ledelser har givet besked nedad om forfalskning, profittænkning og mersalg end at en eller anden tilfældig ansat pludselig, ved egen drift, beslutter sig for at vippe båden helt rundt.

Darwin er død, Kropotkin leve!

Med en alder på 200 år kan naturforskeren Charles Darwin efterhåneden godt kaldes en klassisk tænker. Kan hans tanker ligge til grund for den finansielle krise der ser ud til at præge verden i disse år?. Kan hans historiske manifest om mennesket som en abe ligge til grund for at vi nu må spænde livremmen ind? Vil det give mening at se på Darwins samtidige kritikere, for måske at se en løsning?

Ved at give et kort resumé om Darwinismen, vil vi se at hans tanker er en direkte årsag til fyringer og derafkommende frygt for fremtid og omgivelser (læs; nationalisme og racisme). Og vi skal hilse på Pjotr Kropotkin, der idag er glemt, men hvis tanker rummer svaret på nutidens kvaler.

Darwinismen blev hurtigt skilt fra Darwin selv. Andre ville bruge disse nyskabende tanker politisk, med det samme. At Darwin brugte 20 år på at samle mod til at publicerer sine tanker om et muligt slægtskab imellem pattedyrene, helt frem til mennesket, viser os en forsigtig og seriøs forsker. Han ville være helt sikker på sine teorier og samtigt også være sikker på at han ville få den fornødne anderkendelse for sit arbejde.
Hovedværket ”Arternes Oprindelse” udkom i 1859. Resten af karrieren måtte han se sine argumenter være udgangspunkt for ophedede debatter. For at underbygge sine teorier, udkom han bla. med ”The Decent Of Man” (1873). Her fremførtes grunden til mennesket ufatteligt hurtige udvikling; Mennesket havde konstant kæmpet imod naturen og hinanden. Igennem kampen skulle de stærkeste og klogeste have overlevet og vundet retten til formering og udvikling.
Lige siden har den vestlige verden set dette argument legitimerer udnyttelsen af andre kulturer, af fattige. Helt ned i den danske leverpostejshverdag giver dette sig til udtryk. Danskerne nyder at få dagligvarene billigst muligt. Billigt er godt. Vi vil heller ikke helt betale til fællesskabet, så man snyder i skat, arbejder sort. Og i begge tilfælde, er der en slet skjult stolthed i at købe billigt eller krybe udenom fælleskassen. Kapitalismen, folkens, kapitalismen er funderet på en teori om at det gælder om at sparke nedad, for så overlever man.

Så nu står den vestlige verden og med den også danskerne og har har kneppet hinanden og naturen lidt for hårdt til at det er sjovt mere. Vi kan efterhånden selv mærke losset fra vores biler og overdrevne forbrug. Vi skal nu til at betale meget mere for basale fødevarer, tænke bæredygtigt, begrænse rejseaktiviteten. Altsammen meget kedeligt og angstprovokerende.

Tilbage til det sene nittendeårhundrede.
Selvfølgelig var der religiøse protester og de er der stadig. Men deres argumenter er baseret på endnu ældre skrifter, der også idag, må anses for at være fanatiske og dermed imodtagelige for saglig debatteren. En overjordisk designer, med myg og tyggegummi på samvittigheden? Nej, vel?
Mere interessant er russeren Pjotr Kropotkins modstand på teorien om den stærkestes overlevelse. Som svar til Vulgærdarwinisterne, udgav Kropotkin ”Gensidig Hjælp” i 1902.
Han angiver en lan række tilfælde i dyrenes og menneskets tidlige historie, hvor hjælp og samarbejde er den stærkeste kraft i arternes overlevelse i naturen og i særdeleshed, omgangen med hinanden. Der henvises til eksempler som sammenholdet i den nære historie - i laugsvæsenet, klosteret og landsbyen, og i vor egen samtid, i brugsforeninger, producentkooperativer og fagbevægelser.

I gennemlæsningen af dette, måske lidt gammeldags skrevne, værk, undres man over at denne tænker ikke bruges den dag idag. Meeen, så måske ikke, når man ved at Kropotkin var en fremtrædende anarkist.
En fortaler for statens afskaffelse og individets frie tanke er ikke noget socialister, kommunister, konservative, liberale eller kristne bryder sig om. Ligesom østens filosofier, ligger den anarkistiske tankegang om samarbejde, frihed, tolerance og selvbestemmelse UDEN autoritet, meget fjernt, for hvem skulle dog så bestemme? Nogen må jo bestemme.
Med Darwins indførelse af den stærkestes magt over den svage, er århundreders magtstrukturer legitimeret, helt frem til idag.

Derfor fejrer vi Darwin i år, ikke pga. et par finker på Galapagos.

Amatøroprør

...festen endte lidt skidt den dag. Der blev smadret og larmet lidt for meget, for meget til at det blev populært. Faktisk blev hele balladen i Hyskenstræde temmelig upopulær; selv hos dead fish...
Al mulig respekt for at ville bryde kapitalens greb i byen og os alle; fino. Men skal der ikke være lidt idé med galskaben?

Valg af kampplads: Indre by? Hvornår dælen har Indre By i Kbh tilhørt noget folkeligt, radikalt eller nytænkende? De få beboerne der bor i kvarteret, betaler vidst lidt for meget for lejlighederne, til at have råd til at støtte antikapitalister.

Aktionsmetode: Ødelæggelse , fordi det viser hvor kreativ man kan være i opbygning af nyt? Det er der vidst for mange totalitære erfaringer til at tro på.

Forsvar: Man udspyr en masse fraser fra tillærte filosofer, krydret med lidt fræk ordporno.

Jeg finder grundene og resultatet genemmeskueligt; dette er et selvpromoverende stunt af (unge)mennesker, der ender med at blive de mest konservative støtter af samfundet af idag.

Her er min tese om hvorledes det vil gå "oprørerne" fra Hyskenstræde.
De vil fortsætte med aktioner, indtil det er tid til eksamnerne. Her kan de så ovenikøbet flashe deres viden om brugen af filosofi(-floskler) i direkte aktion. Efterfølgende en årrække med rejser, fortsat "radikale" aktioner, indtil en eller anden politiker eller medie, tager dem til nåde og indleder "dialog". Nu kører møllen så for alvor. Vore radikale typer vil deltage i paneler, debatter i diverse medier, udgive/bidrage med, debatbøger. Så kommer fokusgruppearbejdet, skribentstillingerne, korrespondentjobsne, konsulentkontrakterne.
Så hedder det forskerstillinger, undervisning på uni(hov, nu er cirklen vidst da komplet), rektorater og bestyrelsespladser. Tilsidst noget velgørenhed og en eller to biografier, med tilhørende, chockerende, billeder af en vild, oprørsk ungdom. Herefter blot nekrologen.

Oprør er ikke noget man gør andre opmærksom på med mediestunts, som det i Hyskenstræde. Det er en sindstilstand hos den enkelte, der opgiver alle faste tilhørsforhold; både materielle og personlige. Man opgiver at holde fast; det er oprør imod det nærværende. Det er en høj pris og jeg ser ikke lægesønnerne fra Silkeborg være klar til at betale. Hvis de er rigtigt uheldige, er alt de skal betale, et par ødelagte ruder.