torsdag den 14. januar 2010

En ny start, eller; Malou Aamund som forskningsminister?


En god kollega fortalte for nylig om Rudolph Steiners tanker vedrørende menneskeheden. Den skulle være på teenagestadiet af sin udvikling; hvilket jo giver god mening, når tanken falder på den vestlige tankegangs deroute. Højlydt, aggressiv, overfølsom, uselvstændig, overmodig, grådig, usunde vaner og søgende adfærd. Kun det sidste adjektiv kan siges at være positivt, for der er virkelig grund til at søge.
Der er kaldt ud til nyt årti og dermed en tanke om nyt håb. Men hvor er det lige vi finder livlinerne henne?

Som altid, er dead fish… ansporet af små billeder på tidens tand og denne gang tager vi 10 år under behandling.
Malou Aamund bliver nævnt som mulig afløser for Helge Sander som forskningsminister. Det er muligt at Aamund er kvalificeret til jobbet, men er der slet ingen der husker hvorledes hun kom ind i folketinget og i venstre? Ved at lade hånt om sine vælgere, der stemte hende ind for XX Alliance. Hun sidder med et falsk mandat, og således kan man altså komme indenfor i magtens korridorer.
Så er der SF´s forslag om forbud imod internetsøgninger på bombeopskrifter. Hvornår gik bunden ud på det parti? Var det da man kunne lugte mere ”indflydelse”, måske endda regeringspartneri? Og hvad bestiller det største oppositionsparti, andet end at stille sig op ved hver en given lejlighed og meddele at man mener at regeringen reagerer for langsomt på dette og hint?
En regering, der, med Børsens ord, kan sejle støt og roligt, fordi 52 % af 1627 adspurgte ikke mener at man udviste dårligt lederskab ved det afdøde COP15. Med en statsminister der tillader sig at gå, for åben skærm, når han adspørges om ikke hans egen beskæftigelsesminister bør gå af, efter at han ikke har svaret på kritiske spørgsmål i 5 år.
Politikerne af 00erne var tilsyneladende ligeglade med deres ansvar, da det kun kom på tale ved valgene.

Men ytringsfriheden levede da i bedste velgående. Man kunne svine andres mest hellige person til og man kunne påstå at muslimer, nærmest systematisk, voldtager deres egne døtre. Det måtte man godt, bare det blev gjort med slips og af pæne, velformulerede mennesker i opvarmede lokaler.
Omvendt kunne statsapparatet spærre folk med plastikbannere inde i 20 dage og politiet kunne lade folk sidde i deres eget pis i 5 graders varme/kulde, hvis de ytrede sig ved at spille samba imod global opvarmning eller kaste med skraldespande imod tomme bankbygninger. Sådan har vi nemlig ikke en kultur for at aktionerer, det er anderledes og farligt for de politibetjente, der ser på.

Danskheden har gået sin sejrgang over landet i det forgangne årti. En danskhed, der er baseret på fordums tids store og danske talent for at suge alle andre kulturer til sig. Ikke engang det danske flag, kommer fra Danmark. Alligevel har vi stemt folk ind i vores parlament, der, med Einsteins ord, lider af menneskehedens værste børnesygdom; nationalisme.
Frygten driver dette parti og dets vælgere. Frygten får at miste en Morten Korchsk drøm, der aldrig har eksisteret i virkeligheden. Hvad er det dog der er så fantastisk ved Danmark, hvis ikke det er vores evne til at kunne begå os overalt med alle? At bidrage med vore tanker til at skabe en bedre verden for alle; selv den nærværende regering udtaler dette konstant. Uddannelse af vore unges hjerner, siges at være hvor eneste resurse og dog bryder man gang på gang folkeskolen ned til grunden med regler og kontrol. Overbebyrder en underbetalt lærerstand med ligegyldige optællinger og redegørelser, tager tid fra vore egne børns læring. De samme børn som allerede før deres skolegang, nu skal udsættes for stalinistiske metoder. Hvornår gik populismen frem omsorgen for det udsatte barn og resulterede i madfacisme? Det gjorde den i 00ernes Danmark.

Og når børnene går ud af skolen, kan de ikke læse, nogle bliver kriminelle. Ikke fordi kriminaliteten er stigende i Danmark, alligevel blev ”straf” det mest brugte pædagogiske begreb for kriminelle. Ikke noget med at fejre at vold, drab og druk er på et historisk lavpunkt, f.eks. ved at rigtigt bruge kræfter på at få de sidste lus ud af skindpelsen. Næ, nu er der så få af dem, at de virkeligt må gøres til monstre. Monstre der truer vores allesammens andegård af selvfedme om verdens lykkeligste folk.

Berigelseskriminalitet havde derimod fået rockstjernestatus i det første årti af 2000. Bagger og hans amerikanske pendant, blev der nikket anerkendende af, de kunne rigtigt spille spillet, det var bare os andre der var for dumme. Bankerne fik stålsat deres status som uundværlige. De smed almindelige menneskers penge i grams og fik selv fede hjælpepakker ud af det; da de jo ejer os alle sammen allerede.
”På en måde hjælper vi os selv” var forklaringen fra de ansvarshavende politikere, der heller ikke mente at folket skulle have repræsentanter i form af bestyrelsesposter hos bankerne. Og hvad blev vores penge brugt til? Ja, først konsolidering af bankernes egne reserver og dernæst til nye spekulationer. Senest fejrer man atter sig selv med gode bonusser, fulgt op af den borgerlige regerings skattelettelser, der gavner dem der har rigeligt i forvejen. Jo, kriminaliteten havde vi styr på i det årti.

Ligesom vi havde styr på vores angrebs-, undskyld; udenrigspolitik. Den kan beskrives kort, for der var kun en handling vi udmærkede vores land ved; krig.
Ved at smide bomber i hovedet på bønder, fanatikere og skolebørn, mente vi at kunne overbevise irakere og senere, afghanere, om det vestlige demokratis storhed. Hvornår var det lige at en besættelse af et andet land, resulterede i dette lands totale overgivelse og accept af agressoren?
Vi er endt i en situation, hvor danske soldater sidder i gamle russiske militærbaser og betaler lokaler banditter for ikke at smide granater ind over muren om natten. Og når én soldats død er én for mange, hvor meget for meget er så 31? Muslimske terrorister i fly eller ej; at tro vi kan vinde hjerter med geværer, må være den mest morbide joke i det afsluttede årti.

Så det var det; et årti der burde startes forfra, er slut. Vi kan konkludere at vores land vrider sig under finanskrise og global ged i vejrfænomenerne.
Tak skal i have 00ere, fordi I er bragt til ende. I levede fuldt op til jeres statur som de laveste tal, som ingenting. Et tal der alligevel, hvis I er mange nok, syntes at styre vores kultur som en forkælet teenager, der kun evner at se sig selv.

Vi har seriøst brug for en ny start.