Lad der være ingen tvivl, anarkisme er en utopi, i ordets egentlige forstand. I dag kan man måske også kalde en utopi for et valg; som i ”jeg vælger at….”. Det gør begrebet lidt blødere, lidt nemmere at forstå. Så længe et valg er personligt, har vi en tendens til at ignorerer, dog accepterer et sådant valg.
Anarkister er ægte socialister, de var med på de første internationaler. Desværre for socialismen, blev deres argumenter om et styre uden herre, ikke taget godt imod af andre grupper, der blot var ude på at udskifte én overklasse med en anden. Over 100 år senere ser vi resultaterne af den fejlslagne kommunisme overalt i verden og med kapitalismens dødsspiral, kunne man jo forestille sig at der ville være grobund for nye tanker fra venstrefløjen, også i dansk politik. Måske kan man tage ved lære at den ægte socialisme, anarkisme. Når alt kommer til atlt er anrkisme jo blot selvstændigt ansvar i et menneskeligt samfund.
Guess not, når man ser på de partier der i dag sidder i Folketinget og skulle repræsenterer socialismen.
Enhedslisten har en ikke-folkevalgt bestyrelse til at træffe samtlige politiske beslutninger og SF….
SF er ved at vende bunden opad og lugter allerede af magtsygens sure stank.
Forbud imod søgning via nettet på bombeopskrifter, lovforslag der skal påbyde alle under 12 at køre med cykelhjelm, knæfald for den fremmedfjendske tuneserlov and so on. Socialistisk Folkeparti vil i regering næste gang og kan også godt komme det, hvis danskerne er lige så trætte af Løkke, som amerikanerne var af Bush. Men det bliver ikke socialisme de fører med sig; SF er venstrefløjens udgave af Venstre; et parti der vil løbe fra alt hvad det står for, blot for at kunne klamre sig til Magten. Sørgeligt, men sandt; det ser ud til at være den form for socialisme danskerne vil have.
Dead fish… vil være bortrejst i uges tid nu, i arbejdets tjeneste. Når vi vender tilbage, vil vi gennemgå C. Otto Scharmers ”Teori U, med vægt på kapitel 21; ” Den praktiske anvendelse af ”presencing”-principperne i innovation og forandringsledelse”.
Liiiidt tørt, men punkter som” iagttag, iagttag, iagttag: Nulstil dine drømme og knyt forbindelse til evne til at undres” eller ”Skab kollektive sanseorganer, der tillader systemet at se sig selv” i en bog om fremtidig ledelse, må være interessant. For dem der kender ham, vil det måske give lidt mere interesse at Prof. Steen Hildebrandt har skrevet forordet og kort og godt kalder bogen; ”Smuk”.
