onsdag den 3. februar 2010

Teori U udsat for en lægmand




I årevis har Dead fish… talt for og ventet på, at denne umådelige overflod den vestlige verden lever i, ville resulterer i en mere åndelig tilgang til livet. En form for svar er endelig faldet for vore fødder og som lovet, kommer her en gennemgang og et forsøg på en tolkning af Otto Scharmer’s ”Teori U”.

Bogen i sig selv er på 484 sider og lad det være sagt med det samme, vi har ikke været på dem alle. Faktisk er det blevet til hvad man kan forvente af en amatør; læsning af forordet(ved Steen Hildebrandt)indledningen, skimning af de første 20 kapitler og en indgående læsning af det 21. Kapitel; ”Den praktiske anvendelse…”.


Det der har fanget vor interesse, er bogens ønske om at ville skabe en revolution, ikke på resterne af den gamle, men med afsæt i det bedste mennesket kan. At være innovativt, og samtidigt forsøge at gøre op med menneskets værste side, vor ejerskabstrang. Scharmer vil vise at vi kan træde ind i en bedre fremtid, ved at bruge vor åndelighed i en materiel verden.


”Teori U” er skrevet med ledere for øje, ledere som i ”innovation og udvikling af nye verdenssyn”. Teorien er et redskab til at kunne tænke sig selv ud af opgavernes midte og dermed komme nærmere en løsning.

Fra indledningen;

”Vore gamle ledelsesstrukturer er ved at flade i grus(..)der er brug for at vi finder ind til en dybere og mere praktisk brug af hovedet, hjertet og hånden – af de former for intelligens vi finder i det åbne sind, det åbne hjerte og den åbne vilje – både på det individuelle og det kollektive plan.”


Der er 5 trin i Teori U. En mental proces for den enkelte og for organisationen, i nævnte rækkefølge; Nulstilling, Omdirigering, At give slip, At tage imod, Udføre og Inkorporering.


Vi må aflægge vore konventionelle tanker om verden og Scharmer giver et par eksempler på at vort nuværende ledelsessystem ikke længere giver værdi til vor klode.

Vor økonomiske system har skabt 850.000.000 mennesker der lever under sultegrænsen og 3.000.000.000, der lever under fattigdomsgrænsen.

Vi har investeret i et landbrug, der lever af subsidier og skaber ”junk food” af lav kvalitet. Føde der forurener os selv og vore omgivelser.

Vi bruger enorme ressourcer på sundhedssystemer der helbreder, frem for at forbygge og som er ude af stand til at finde de grundlæggende årsager til sundhed og sygdom i vore samfund.

Vore uddannelsessystem er baseret på erfaringer fra fortiden; vi har ikke været i stand til at kunne forme tænkere eller erhvervsledere der evner de mest basale ting for menneskehedens overlevelse; tilpasning til fremtiden og udvikling af de menneskelige evner i et fremtidsperspektiv.

     Vi fortsætter vor livsstil, på trods af erkendelsen af den globale forandringsproces i vort økosystem.

Over halvdelen af verdens børn lever under forskellige kriser som sult, sygdom og krig; 40.000 børn dør at disse omstændigheder – hver dag.

Dead fish… tillader sig at lægge oveni at den vestlige verdens største økonomi, USA, igennem 60 år, har været baseret på at være krigsførende.

Ingen tvivl om at sådanne problemer kræver vor opmærksomhed – og at det kræver helt nye tankesæt for at kunne gøre dette.


Bogens 21. Kapitel omhandler praktisk anvendelse af teorien og er skrevet som 21 læresætninger. Enkeltvis beskrives de over meget få linje beskrives, hvorefter der gives eksempler på brugen af disse. Meget nemt og tilgængeligt for en lægmand.





Nulstilling

Scharmer’s ”Teori U” vil udenom de sædvanlige konventioner om opdeling i organisation og rækkefølge i beslutningsprocesser. I stedet for at gribe bagud og analysere: ”Hvad”(der gik galt) eller ”Hvordan”(løser vi en given opgave), går han et skridt tilbage.

”Hvorfor” er vi her? Hvorfor er disse mennesker her i dette øjeblik og hvad kan de umiddelbart bidrag med?

En start på løsninger ved hjælp af ”Teori U”, starter ikke med en præsentation af de tilstedeværende ved mødet, den starter med at man fortæller hvorledes man, med sin baggrund og bagland, vil kunne bidrage til en del af løsningen.

Det kræves ikke at man kan overskue hele problemfeltet, men det kræves at man er villig til at bidrage med alt hvad man kan og derefter lytte til andres løsninger af deres områder af opgaven. Kun ved total dedikation af en kernegruppe og deres brug af bagland, vil det være muligt at give rum for de følgende trin.

På det første møde i denne kernegruppe, sigter man imod følgende svar:

Hvad; hvad ønsker man at skabe

Hvorfor; hvorfor er det vigtigt

Hvordan; den proces man ønsker at bruge, for at nå målet

Hvem; roller og ansvar for de involverede

Hvornår; de første skridt der skal tages og den fremtidige køreplan

Er en dedikeret gruppe samlet og problemet indkredset, er det tid til at slippe hinanden, sætte forskellige opgaver for hver del af gruppen og give dem tid til at synke ind i opgaverne. ”Deep diving” kalder Scharmer dette trin, at fordybe sig. At slippe fordomme og iagttage.



Omdirigering

Meningen ser ud til at være at den ”dykkende” slippe de sædvanlige belønningsstrategier der findes i opdragelse og virksomheder. Belønninger dræber ægte kreativ tankegang, fordi en belønning er en værdi, baseret på en given værdi. Skades eller modarbejdes denne værdi, falder der ingen værdi. På godt dansk; det skal være tilladt at kede sig. Ved kedsomhed sker der først ingenting, så keder man sig og så kommer der en indre impuls.


At Give Slip

En impuls der ikke kan tillæres og slet ikke når man er underlagt et system af ydre aktiviteter, belønning og kontrol. Virksomheder må skabes rum for lederen at tænke frit, så frit at denne gør det denne holder af det han gør og gør det han holder af. Disse rum må udvides til at omfatte kernegruppen, eller dele af denne. Rummene må, rent fysisk, være neutrale og disse møder må foregå over flere dage, hvor oplæg afløses af rekreation og meditation; modsat vore nuværende konferencer med buffet og rødvin ud til de små timer. Det er ikke belønningen i form af druk og dans man søger her. Man søger at nå spørgsmålene ”hvem er jeg” og ”hvad gør jeg her” så dybt som muligt.


Nu er bunden af U´et nået; det er tid at skabe, fylde på.



At tage imod

Svaret på spørgsmålene sigter imod at vi er der hvor vi skaber, fordi vi føler af det har en betydning for andre mennesker. Arbejder der ingen værdi har, tapper dig for energi, betydningsfuldt arbejde, oplader. Vi er ovre i noget med at arbejdet bærer lønnen i sig selv. Ikke noget bogen taget bogstaveligt, men hvem har ikke prøvet at have et røvsygt arbejde, fordi det ikke sagde én noget?

Den vestlige verdens bureaukrati i alle samfundssystemer, bruges af Scharmer, som eksempler på deprimerende, sygeliggørende organisation; den enkelte deltager ser ikke helet og glædes ikke.

Her kommer Scharmer’s idé om at tænke på fremtidens læring, i stedet for fortidens, frem. I stedet for at erfaringsbasere sit arbejde, må man stille sig selv for at opsøge de mest givtige forudsætninger for det.

Man må drømme!

Hvem er de 5 mest indflydelsesrige mennesker i min opgave, hvordan kommer jeg tæt på dem, hvilke barrierer må fjernes for at en sådan gruppe fungere optimalt? Således stræber man imod en given drøm af en fremtid, man rykker egne grænser i det daglige arbejde. Rykker dem, som var man allerede i fremtiden.



Udføre

Nu skal der så skabes noget virkelighed af visioner. Små prototyper, der afspejler idéen og kan give feedback om visionen og arbejdets form. Det er væsentligt at skabe denne virkelighed, da man ikke kan analysere sig frem til færdige resultater. En prototype muliggør at gøre fejl hurtigst muligt. Prototyper er groft tilskårne, i modsætning til pilotprojekter, der er små kopier af (håb) om det endelige resultat. En prototype kræver mod, da den etableres, uden at man har tjek på alle dele i opgaven.

På dette punkt i bogen, afsløres det også at, på trods af den tunge teori, vil U´et være en øvelse der kan foretages dagligt. Gør det til en vane at starte dagen sammen, gerne i stilhed. Dette giver mulighed for at være åbne for nye idéer, evaluere og tilpasse. Så går man i gang med dagens arbejde, sidst på dagen samles man og taler ny læring igennem. Næste dag gentages det hele måske igen.

For at selve opgaven kan udføres godt, angiver Scharmer at en kernegruppe, gerne skulle indeholde et udpluk at forskellige faggrupper og mennesketyper.

Praktikere, der er ansvarlige for resultatet (f. eks en administrator på et hospital)
Aktører i frontlinjen(f. eks en læge)
Folk på bunden af systemet, der normalt ikke bliver taget til indtægt eller værdi. (f. eks en patient)Mennesker uden for systemet, med evner til at overskue (f.eks. kreative outsidere)
Én eller flere aktivister, der giver sig fuldt ud i opgaven (en eller flere af de nævnte grupper eller noget 5.)



Inkorporering

I sidste del af U´et rammes endnu en pæl igennem de nuværende vestlige systemers mangler på fremtidssikring. De er i dag baseret på 3 koordinater; markeder, hierarkier og netværk. Og nye lag af disse, er ikke løsningen på nuværende eller kommende økonomiske, sociale og økologiske opgaver. Der kræves et fjerde lag, landmandens gåtur over marken, underviserens optimering af eleven; denne fjerde indleven, der hidtil kun er set af enkeltindivider som Gandhi og Mandela. I fremtiden må vi skabe denne kontakt til jordens eller patientens virkelige jeg, kollektivt; stå til tjeneste som en helhed for opgaven og træde over egoet for at nå løsningen. Store ord, men vi har også store opgaver for os.


Finale

Otto Scharmer’s ”Teori U” afsluttes med et historisk eksempel, på at få KAN gøre en forskel. En gruppe jødiske kvinder lod sig ikke hundse af, da de, i februar 1943, krævede deres mænd løsladt fra fængsel. De blev mødt af vagter, der havde ordre til at dræbe dem, men i stedet for at flygte, blev kvinderne stående. Nu da de skulle dø, kunne de ligeså godt blive i demonstrationen. De blev ikke skudt den dag og deres mænd blev senere frigivet. Scharmer, selv, tysker, stiller spørgsmålet, hvad der ville være sket om tyskerne, som folk, var blevet stående? Renæsanscen havde måske 200 kernepersonligheder, Bauhausbevægelsen måske kun 6-7 stykker.

Han foreslår innovation i den økonomiske, den politiske og den kulturelle infrastruktur, på følgende måder:

Økonomi
Skabelse af platforme, hvorigennem producenter, detailhandel og forbrugere mødes. Ikke som nu, i énvejskommunikative situationer(reklame), men med det mål for øje at skabe ejerskab for alle dele af markedets deltagere, i stedet for en evig rovdrift på pris o.l. Han foreslår endvidere borgerløn.

Politik
Her bliver det meget kort beskrevet at vi må have mere transparente, deltagende og kollektivt nærværende processer indført. Om dette handler om flere folkeafstemninger eller nærdemokrati, beskrives ikke. Det fastslås blot at vort nærværende system også her en for envejskommunikativt og download-agtigt. Ingen tvivl om at Dead Fish ser anarkisme som en løsning her; ansvar og deltagelse.

Kultur 
Her ment i uddannelsesmæssig karakter. Også her er Scharmer lige på prikken; vore uddannelsessystem er 90 % viderebringelse af gammel viden og at uddanne børn og studerende i selvreflektion. De sidste 10 % bruges så på øvelsesbaseret træning. En total revolution af læreanstalterne er nødvendig, genskabelse af forbindelsen imellem skolen og verden udenfor må til for at vi kan gribe fremtiden og opdagelsesrejserne efter på vore autentiske kilder til væren.


Der er sikkert megen viden, der røget vores næse forbi, men dette er vigtigt og hermed givet en forsmag på. Det er muligt at tage et dansk kursus, baseret på bogen; den nette pris er 17.000,-.


Ressourcer

Nedenfor en liste over ressourcer vedr. Teori U.

www.ottoscharmer.com
Otto Scharmer’s egen hjemmeside, hvor der findes publikationer, weblog og meget mere information om forfatteren og udgivelser.


www.blog.ottoscharmer.com
Otto Scharmers weblog.


www.theoryu.com
Den officielle hjemmeside for bogen Theory U. Find biografi, introduktion til bogen samt ’excecutive summary’.


www.presencing.com
Hjemmesiden for Presencing Instititute, hvor du finder en lang række ’tools’ og nyher om brug af teorien.


www.presence.net
“An exploration of profound change in people, organisations and society.”
En side lavet af SOL – Society for organizational learning. Har et godt nyhedsbrev og mere information om presencingbegrebet.

www.dialogonleadership.org/ScharmerInterview02us.pdf
Interview med Otto Scharmer.


http://www.youtube.com/watch?v=k8HKxvKVUsU
7:50 minutters video på YouTube med Otto Scharmer.


www.klim.dk
Her køber du bogen ”Skabende nærvær – om nutidsforståelse og fremtidsvisioner” af Scharmer, Senge, Jaworsky og Sue Flowers.


www.ankerhus.dk en række artikler om u-teorien samt udgiver af den danske overstættelse af Theory-U.

Executive summary af Theory U (pdf)

”PIXI-udgave” af U-Teorien (pdf)