P3 skraber bunden. Både formiddag- og eftermiddagsfladen er nu fyldt ud af ”værter” der hele tiden må trække på lytternes overspringsøvelser i form af Facebook opdateringer og forslag til quizzer. Kunne værterne så bare bruge alt dette materiale, til at bygge videre på i deres eget univers ville det være top, men det gør de ikke. Øvrig tid bliver brugt til at småsludre om hvad man nu skal finde på og det mens man er live! Og så hurtigt videre til noget musik, der gang på gang redder værterne fra den, bogstaveligt talt, pinlige tavshed over deres egne til-jorden-faldne-short-liners.
Hvordan er det gået sådan? Det var sgu´ da sjovt dengang programmerne hed Monkey buisnes og De sorte spejdere? Dengang, og det er for resten ikke så lang tid siden, kunne P3 slippe af med humor i skridthøjde og onelinere i hobetal.
Nok fordi de hold der stod bag, var godt samarbejdede, men mest fordi at programmernes værter formåede at stå inde for deres måde at lave radio på. De blev nærmest ét med deres radiofigurer, måske VAR de deres figurer. Ingen, før eller siden, har som De sorte spejdere kunne spinde ender over deres egne finurligheder og hvilken eminent rytme i sproget. Anderledes støttende sig til det musikalske, satte Monkeybuisness standarder for nye musikformer, med deres egne Mash-ups af sammensatte musiknumre.
Begge programmer havde en, dagligt, alen lang liste over emner der skulle nås; personer der skulle tales med og aktuelle emner der blev kommenteret. Særligt det sidste, stillingtagen til verden omkring P3, i form af politik, sport eller andet, er fuldstændigt forsvundet fra programmerne af i dag.
Der mangler personligheder og der mangler indholdsmæssig tæft på P3 anno 2010. Man kunne fristes til at støtte en liberalisering af radiokanalerne, hvis ikke lige det var fordi at den ged var blevet begravet rigtig mange gange og det med gravøl til mange millioner. Danmark ser ikke ud til at være stort nok, heller ikke til kommerciel radio. Vi er også bedre vant, statsradiofonien har gjort det bedre, så meget bedre.
P3 skal til at spidse blyanten og få kanterne streget lidt op. Hvornår har man sidst været på inspirationstur til, say, USA eller UK? Vi ved det jo ikke om de allerede gør det, men vi kender til andre(kommercielle) radiostationer, der godt kan give deres medarbejdere et smut til prærien, for at deltage i undervisning og seminarer derovre. Det får de mægtigt meget ud af, det bruger de når de sidder inde i æggebakkeboksen igen.
At stramme elastikken, betyder for Dead fish... bla. At man tager stilling. Få nogle folk med lidt klarere holdninger til at skrive materiale til programmerne. Det virker bare SÅ amatøragtigt at man som lytter skal være vidne til en livesending fra redaktionens brainstorm eftermiddag efter eftermiddag. Kunne man da i det mindste ikke planke nogle programmer fra andre stationer? Det ville da borge for en vis kvalitetssans, hvis man formåede det. I stedet forsøger man at genopfinde det mest elementære og samtidigt det sværeste i radio; den fortløbende, vedkommende underligning til lytterens egentlige beskæftigelse.
Seriøst, det der præsteres nu, kan sammenlignes med samtalerne fra frokoststuerne rundt om, i stedet for at være inspirationen til samme frokost. Hverken værter eller emner formår at hæve sig op, der pladres bare derudaf om småting, der er så evigt ligegyldige og luftige, at selv værterne ikke kan holde tråden.
Giv dog de stakkels værter fri, fri til at være sig selv. Selvom de alle lyder ens, hvem sagde at vedkommendes stemme kunne være et afgørende argument for at være radiovært? Giv dem plads til at dyrke deres interesser, at dykke lidt ned i klublivet, biler, rejser, bygningsfundamenter eller andet. Er der en vært der har hang til at tage billeder af street art eller vraggods, brug det dog i programmerne. Ville man tage skade af at have politisk orienterede kommentarer fra et par knaldperler fra stand up verdenen? Tons af arkivmateriale ligger gemt derude på Amager, snus noget af det op og brug det. Klip, skrig, leg; den nuværende træden vande er… så…..k e d e l i g…………………….. og intetsigende.
Lad os håbe at man ikke bare trække økonomikortet på den her, lad os håbe at folk der arbejder i DR er der fordi de gerne vil lave det bedste radio de kan.
Hvordan er det gået sådan? Det var sgu´ da sjovt dengang programmerne hed Monkey buisnes og De sorte spejdere? Dengang, og det er for resten ikke så lang tid siden, kunne P3 slippe af med humor i skridthøjde og onelinere i hobetal.
Nok fordi de hold der stod bag, var godt samarbejdede, men mest fordi at programmernes værter formåede at stå inde for deres måde at lave radio på. De blev nærmest ét med deres radiofigurer, måske VAR de deres figurer. Ingen, før eller siden, har som De sorte spejdere kunne spinde ender over deres egne finurligheder og hvilken eminent rytme i sproget. Anderledes støttende sig til det musikalske, satte Monkeybuisness standarder for nye musikformer, med deres egne Mash-ups af sammensatte musiknumre.
Begge programmer havde en, dagligt, alen lang liste over emner der skulle nås; personer der skulle tales med og aktuelle emner der blev kommenteret. Særligt det sidste, stillingtagen til verden omkring P3, i form af politik, sport eller andet, er fuldstændigt forsvundet fra programmerne af i dag.
Der mangler personligheder og der mangler indholdsmæssig tæft på P3 anno 2010. Man kunne fristes til at støtte en liberalisering af radiokanalerne, hvis ikke lige det var fordi at den ged var blevet begravet rigtig mange gange og det med gravøl til mange millioner. Danmark ser ikke ud til at være stort nok, heller ikke til kommerciel radio. Vi er også bedre vant, statsradiofonien har gjort det bedre, så meget bedre.
P3 skal til at spidse blyanten og få kanterne streget lidt op. Hvornår har man sidst været på inspirationstur til, say, USA eller UK? Vi ved det jo ikke om de allerede gør det, men vi kender til andre(kommercielle) radiostationer, der godt kan give deres medarbejdere et smut til prærien, for at deltage i undervisning og seminarer derovre. Det får de mægtigt meget ud af, det bruger de når de sidder inde i æggebakkeboksen igen.
At stramme elastikken, betyder for Dead fish... bla. At man tager stilling. Få nogle folk med lidt klarere holdninger til at skrive materiale til programmerne. Det virker bare SÅ amatøragtigt at man som lytter skal være vidne til en livesending fra redaktionens brainstorm eftermiddag efter eftermiddag. Kunne man da i det mindste ikke planke nogle programmer fra andre stationer? Det ville da borge for en vis kvalitetssans, hvis man formåede det. I stedet forsøger man at genopfinde det mest elementære og samtidigt det sværeste i radio; den fortløbende, vedkommende underligning til lytterens egentlige beskæftigelse.
Seriøst, det der præsteres nu, kan sammenlignes med samtalerne fra frokoststuerne rundt om, i stedet for at være inspirationen til samme frokost. Hverken værter eller emner formår at hæve sig op, der pladres bare derudaf om småting, der er så evigt ligegyldige og luftige, at selv værterne ikke kan holde tråden.
Giv dog de stakkels værter fri, fri til at være sig selv. Selvom de alle lyder ens, hvem sagde at vedkommendes stemme kunne være et afgørende argument for at være radiovært? Giv dem plads til at dyrke deres interesser, at dykke lidt ned i klublivet, biler, rejser, bygningsfundamenter eller andet. Er der en vært der har hang til at tage billeder af street art eller vraggods, brug det dog i programmerne. Ville man tage skade af at have politisk orienterede kommentarer fra et par knaldperler fra stand up verdenen? Tons af arkivmateriale ligger gemt derude på Amager, snus noget af det op og brug det. Klip, skrig, leg; den nuværende træden vande er… så…..k e d e l i g…………………….. og intetsigende.
Lad os håbe at man ikke bare trække økonomikortet på den her, lad os håbe at folk der arbejder i DR er der fordi de gerne vil lave det bedste radio de kan.
