Når man kan læser Thor Möger Pedersens tanker for et fremtidens SF, kan man blive helt klam i håndfladerne. Kor fortalt handler Thor´s tanker om at han helst ser SF indvolvere sig i alle samfundets lag og kontaktflader. Gadefester, hospitalslukninger og grønne guides; SF skal træde til overalt, hvor man ser et behov.
Det troede vi på onlydeadfish… var hele pointen med et politisk parti; sådan at tage ansvar og deltage i befolkningens gøren og laden. Partierne er skabt til at give os et indhold med livet og måske særligt, dets fremtid.
Nu gøres dette så til de vise sten af en ung, fremadstormende politiker fra et forhenværende socialistisk parti. Enten er et sådan stament tom retorik eller også er det farligt. Tomt af den fornævnte tanke om partier som værende vore værktøjer som borgere i et samfund. Værktøjer til at forme og forandre.
Farligt, når det kommer fra den statsorienterede del af venstrefløjen, der har en kedelig fortid med uniformer.
Man ser det for sig. En børnehave er ved at blive lukket, forældrene er samlet til fællesmøde.
Troels og hans venner fra universitetet vælter ind ad døren, med murerkasketter og t-shirts med humanistiske slogans. De hamrer plakater med Villy Søvndals kontrafaj op på væggen i lokalet og begynder straks at twitte om hvor de nu er ved at redde verden. Så inviterer de alle deres venner på Facebook til gruppen imod lukningen og tager initiativ til en aktion foran rådhuset. De deler pjecer og kampagnebandanas ud; alle med et diskret SF-logo. Alt dette ville forældrene jo selv have kunnet arrangerer, men her kommer en velsmurt kampagnemaskine og hjælper til.
Hvad enten den tænkte lukning sker eller ej, vil de marcherende SFere efter endt kamp forlade scenen, kalde det en sejr eller et eksempel på sanfundets uretfærdigheder og haste videre til næste brændpunkt.
Var der nogen der sagde uniformering og populisme? Ja, det gjorde onlydeadfishgowiththestream.
