SF er ved at gentage fortidens fejl...

Når man kan læser Thor Möger Pedersens tanker for et fremtidens SF, kan man blive helt klam i håndfladerne.  Kor fortalt handler Thor´s tanker  om at han helst ser SF indvolvere sig i alle samfundets lag og kontaktflader. Gadefester, hospitalslukninger og grønne guides; SF skal træde til overalt, hvor man ser et behov.

Det troede vi på onlydeadfish… var hele pointen med et politisk parti; sådan at tage ansvar og deltage i befolkningens gøren og laden. Partierne er skabt til at give os et indhold med livet og måske særligt, dets fremtid.

Nu gøres dette så til de vise sten af en ung, fremadstormende politiker fra et forhenværende socialistisk parti. Enten er et sådan stament tom retorik eller også er det farligt. Tomt af den fornævnte tanke om partier som værende vore værktøjer som borgere i et samfund. Værktøjer til at forme og forandre.

Farligt, når det kommer fra den statsorienterede del af venstrefløjen, der har en kedelig fortid med uniformer.

Man ser det for sig. En børnehave er ved at blive lukket, forældrene er samlet til fællesmøde.

Troels og hans venner fra universitetet vælter ind ad døren, med murerkasketter og t-shirts med humanistiske slogans. De hamrer plakater med Villy Søvndals kontrafaj op på væggen i lokalet og begynder straks at twitte om hvor de nu er ved at redde verden. Så inviterer de alle deres venner på Facebook til gruppen imod lukningen og tager initiativ til en aktion foran rådhuset. De deler pjecer og kampagnebandanas ud; alle med et diskret SF-logo. Alt dette ville forældrene jo selv have kunnet arrangerer, men her kommer en velsmurt kampagnemaskine og hjælper til.

Hvad enten den tænkte lukning sker eller ej, vil de marcherende SFere efter endt kamp forlade scenen, kalde det en sejr eller et eksempel på sanfundets uretfærdigheder og haste videre til næste brændpunkt.

Var der nogen der sagde uniformering og populisme? Ja, det gjorde onlydeadfishgowiththestream.

68

...så mange procent er tilsyneladende ikke helt sikre på om Lars Løkke vil være en god statsminister efter næste valg. Eller sådan noget. Der er utilfredshed med manden. Det tyder jo heller ikke på at manden har helbred eller styrke nok til at bestride bestillingen. Senest stikker han af på ferie, nærmest med dags varsel. Så langt så godt, for han er ikke andet end en ølbøf fra Gilleleje. Fred være med det, på tide at det også går op for hans politiske bagland, der stadig påstår at han er folketingets bedste bud på en statsminister. Haha, eller hvad?

Har DK en seriøs opposition, der kan overtage jobbet og gøre op med års racistisk, bedragerisk, magtfuldkomment og populistisk borgerdyrs-politik?
Vi må med flovhed konstaterer et klart nej. Det ville være rart at kunne mønstre et stærkt, socialistisk og folkeligt alternativ. En række politikere, der er rede til at gøre op med vores samfunds egocentrerede og markedsforførte stil. Politikere, der kendte og vedkendte sig deres job som tjenere for folket og ikke som små magtsyge dukker, der blot gik efter pensionen og spotlightet. Men igen, nej.

Senest har den nye komet på venstrefløjen Socialistisk (Dansk) Folkeparti gået imod at der holdes møder kun for mødre på Nørrebro. Næsten lige så tumpet som det seneste forslag fra det rigtige DF, der mener at fremmedsprog må forbydes i skolegårde i DK.
Og selvom hallalhippierne i S(D)F brokker sig lidt, er de unge løver(eller er det i Venstre, man kalder ungdomsafdelingen dét?) glade for de markante udmeldinger. Det skulle efter sigende være godt med klare udmeldinger til vælgerne.

Er I gået fra forstanden eller er magtsygen nu en anderkendt ideologi i det parti?

Man harmes, men hvad skal vi dog stille op?
Lade være med at give dem chancen, give den såkaldte venstrefløj på tinget en begmand og stem borgerdyrene ind igen. Ja, for hellere at fjenden har magten end at ens egne smadrer det hele.

Men måske kunne der være andre løsninger. Måske kunne man begynde at melde ud med socialistiske holdninger? Det kunne da være forfriskende med nogle klare løsninger i form af borgerløn, produktionsmidler på de producerendes hænder eller hvad med at basere vores undervisningssystem på børn og unges kreative evner i stedet for kapitalistisk hjernevask? Kunne vi måske høre begreber som fællesskab i stedet for assimilering? Skønhed i stedet for frygt? Livskraft i stedet for arbejdsløshed?
Venstrefløjen har en unik mulighed for at gribe kapitalismens sammenstyrtning til at genskabe vore liv med tanker om sammenhørighed og bæredygtighed. Det burde være enkelt nok; det er blot at husk tilbage til idealerne og frem imod målene.

Held og lykke; Villy og Helle