I den sidste, say måneds tid, har der været en række situationer der alle har fået Dead fish… til at overveje vigtigheden af at være antiautoritær, at altid stille spørgsmålet, ”hvorfor”?
Som børn stiller vi det hele tiden og det driver de voksne til vanvid, som vores egen del fordi det altid ender med at man, inden i sig selv, må erkende at poden har en pointe. ”Hvorfor”. Som borgere og voksne ved vi mere om hvorfor tingene hænger sammen son de gør. Man skal tjene penge, så man kan overleve, man skal komme til tiden for at beholde jobbet, man tager ikke andres ting, så man ikke ryger i fængsel; den slags almindeligheder.
Desværre viser det sig at vi, som vælgere, borgere, ejere af vores fælles samfund, åbenbart har lullet os ind i en tro på at disse almindeligheder om ”god opførsel” kan ligestilles med at være gode deltagere i samfundet.
Det er kernen i anarkistisk tankegang at vi hver især er ansvarlige for, mindst, vores egen positive deltagelse i samfundet. Hverken staten eller herremanden kan tage det selvstændige initiativ fra os, ej heller pligterne. Det er bla. derfor at anarkister aldrig har kunnet finde allierede blandt hverken kommunister eller liberale; anarkister tror for meget på sig selv til at overlade ansvaret til andre.
I Danmark har vi overladt ansvaret til andre, særlige myndigheder, der leder og fordeler på vore vegne. Derfor er det i endnu stærkere grad vores forbandede pligt at være opmærksomme på hvornår vores gode opførsel bliver taget til gidsel og misbrugt af de valgte magthavere. Her kommer vi ind på endnu et kardinalpunkt for anarkister; bevidstheden om at magt korrumperer alle der får for meget af den. Alle.
Politiet har magt i Danmark og den er ikke blevet mindre i det seneste årti. Man kan nu blive arresteret for at opholde sig det forkerte sted, ja, endog for at se forkert ud. Altså; sort hættetrøje og piercinger = dårlig opførsel. Og nok også derfor kunne Greenpeaceaktivister gå direkte ind til vores dronnings fest og markerer deres utilfredshed med COP15s forløb; de opførte sig nemlig pænt. De havde også pænt tøj på og oven i købet, de havde meddelt politiet at de ville aktionerer, på forhånd. Der stod endda ”Greenpeace” på deres bil, for crying out lound. De tre aktivister sidder stadig, 2. januar 2010, fængslet. Politiet hævder at der skal yderlige undersøgelser af forløbet til, til trods for at Greenpeace har lagt alle kort på bordet om aktionen. Som Rune Lykkeberg så rigtigt hævder, de eneste der må undersøges, er vel politiet selv.
Hele miseren er simpel hævn over at man, her politiet, havde fordommene i orden om opførsel og udseende, endnu engang.
Næste gang man skulle tage anstand som borger er, når vi i medierne pludselig skal konfronteres med lemlæstede danske soldaters sørgelige skæbner, når de vender hjem fra vores krig i Det Fjerne. Depressioner, smerter, ødelagte unge liv; det er tragisk. Men hvad får vi af vide af de ansvarlige politikere? Folket skal støtte op om at stadigt flere af den slags historier udfolde sig, senest på opfordring af både dronning og statsminister i deres nytårstaler.
Hvorfor skal jeg dog det? Da det åbenbart halter med gode argumenter, skal vi fodres med udsendelser om den enkelte soldat og hans sørgelige skæbne, får så skal man jo nok knibe en tåre og synge med på fædrelandssangene. Præcis som vi skulle høre om politiets psykiske problemer, midt under COP15, for så skulle vi nok få sympatien over på den rigtige side. Nårh ja, de psykiske problemer var så mest afstedkommet af de oplevelser der kommer af at skulle fiske børnelig ud af trafikulykker. Alligevel misbruges politiet her til at få sat på plads at, der altså ikke må gøres anstand til uro, for så får de stakkels strissere det jo dårligt. Og de opfører sig jo altid pænt og forsvarer også den pæne opførsel, ikke sandt?
Et sidste eksempel på voldtægt af vores allesammens gode opførsel. Kriminelle, ”der er uden for pædagogisk rækkevidde”. Det er jo blevet legitimt at bare råbe ”Straf” og så ellers fylde fænglserne op. Men hjælper det? Og hvad siger de det egentligt går ud over? Ja, de siger selvfølgelig nej tak til hævede straffe, men de skal jo bare lukke arret og opfører sig ordentligt; det siger Brian mikkelsen (link) selv og det er da også rigtigt. Forkert!
Når de kriminelle udsættes får såkaldt konsekvens, udsættes de jo for det eneste kender til, konsekvensen af dårlig opførsel. De er vokset op med konsekvensen af svigt fra forældre og myndigheder; den professionelle omsorg er ikke kærlig og det er et fængselsophold heller ikke. Altså en form for mønster, der blot fortsætter i voksenlivet.
Hvad med at opfordrer, hjælpe, lede til god opførsel og så belønne denne? Næ, i fængsel med dem og derinde kan de så rådne op, for når de kommer ud, har de helt sikkert lært en masse ud af at opholde sig i en blanding af forbryderakedemi og feriekoloni. Den forhenværende justitsminister udtalte endda at der ikke er noget præventivt i straf, men så længe den straffede sidder i fængsel, laver de i hvert fald ikke kriminalitet.
God opførsel er ikke lig med mangel på modstand mod det etablerede. Tværtimod.
Nej, der er brådne kar i alle afdelinger af vores samfund, kar der løber over af egoisme og selvretfærdighed. Og særligt blandt grupper af mennesker der har magt, er tendens til at misbruge den til mere egoisme. Modmagt er vores eneste redskab, når vi holdes for nar via propoganda, løgn og fordrejelser og sludder; deltag i dit samfund; vær antiautoritær.
