søndag den 18. oktober 2009

Yngre mænd og mennesker, anno 2009


I Politikken fredag d. 16. oktober kaldes der til samling blandt yngre mænd imellem 20 og 40. Ifølge samme medie føres kønsdebatten imellem kvinder i nærmest alle aldre og ældre mænd. Manden i midten, imellem ungdom og tilbagelænet alderdom, må frem i brechen for ellers tager forskerne, politikerne og kvinderne over, hævdes det.
Men mændene har regnet det hele ud for længe siden og kvinderne er først ved at forstå det fakta.
Her er et par betragtninger fra midten, derfra hvor 70ernes og 80ernes kvindelige lærere og pædagoger efterlod os til at forstå kvinder som ligeværdige. Og det gør vi så. På ingen måde ser jeg en kvinde som andet end et andet menneske med lige muligheder, håb og fejl som jeg, en mand midt i 30erne.
Sådan har det ikke altid været.
For ti år siden ville jeg have kæmpet for at kvinderne fik deres kvoter og forbehandling, så de kunne komme til at forandre verden med deres særligt kvindelige værdier. Rummelighed, omsorg, empati, frodighed, skønhed; jeg så kvinder som bærende på fremtiden. En fremtid uden det evige kapløb mod større, bedre, længere.
Lad os starte med at slå fast at tiden er anderledes nu, den vestlige verden står tilbage efter ti år med en uhørt materialistisk badeferie, nu er tiden måske moden til de førnævnte værdier, som jeg troede var specielt kvindelige. Jeg ser dem blot ikke som specielt kvindelige mere. De er menneskelige.
Et hurtigt blik på en tilfældig fredags aviser viser med al tydelighed at (vestlige)kvinder er gjort af det samme stof som deres mænd.
To eksempler.
Det første kan næsten stå for sig selv; Jyllands Postens tillæg ”Viva”. En tour de force igennem powerkvinder, der er født på motorcykler, ser sig selv som oplagte ledere, og hvis største oplevelse er den anerkendelse der ligger i at et andet menneske elsker hende. Eller fotomodellen, der først var den banebrydende, ”tykke” pige, men nu fylder en flot (naturlig?) størrelse 36. Hun er nu 32 og har netop udgivet en kogebog med tilhørende erindringer. Fint og flot, men hvad skal vi med det, mænd har hævdet sig således i gennem alle tider. At det er kvinder der står bag, ændrer intet ved det overfladiske og prangende og at dette ofte betragtes som mandlige uvaner.
Lad os tage mit andet eksempel; l Leth/Sabroe bogen ”Derfor knepper de så meget i det her land”.
I Information anmeldes denne bog af en yngre kvinde, der ikke levner nogen tvivl om hendes foragt for disse to ronkedorers opremsning af kvindenedlæggelser og dertilhørende mindreværd og distanceblænder. Hun ser bogen som en mandlig pendant til Camilla Stockman/Mejse Njords tidligere udgivelser af mailudvekslinger. Men hvor hun finder de to kvinders bøger både flot redigerede og dejligt følsomme, ser hun de to herrers bog som både for lang og for pralende, hun finder den nærmest ufrivillig komisk. Ifølge anmelderen må kvinder gerne udstille al deres kunnen, deres viden, deres fandenivoldskhed og krydre det med at være sexsymboler (men kun når de selv bestemmer det), mens mænd, her ældre, bare skal stikke piben ind med deres patetiske og umodne praleri.
Så. To eksempler på nutidens kvinder og deres syn på livet. Det første er en kopi af et klichéfyldt mandsdomineret sprog. I andet eksempel nedgøres samme ”mandlige værdier”.
Når kvinder kopierer mænd i alle aspekter, kan de ikke samtidigt nedgøre det samme værdisæt. Så tåbelige havde jeg ikke troet kvinder ville være, dengang for ti år siden.
Men der er vel håb. Nutidens kvinder er måske først nu ved at blive klar over et fakta mænd har vidst i mange år.
Et fakta der er meget enkelt; ingen kan alt alene.
Man bliver nødt til at vælge sine kampe, der hvor man er stærkest. Derfor lærte mændene hurtigt at undertrykke kvinderne med magt via vold, religion og kulturelle dogmer. På intet tidspunkt igennem historien, har kvinder fået lov til at stille sig side om side med manden. For stenalderfolket måtte kvinderne beskyttes, da de bar stammens liv i deres skød, altså en isolering. Men også fra det isolerede hjem kunne kvinder kontrollere f. eks. madforrådet og healing af sygdomme via deres bedre viden om menneskekroppens funktioner. Kompetencer, der også blev frataget dem.
Forrådet blev til en handelsvare som mændene igen overtog. Helbredelsen lå det tungere med, men da først den totalt mandsdominerede kristendom fik det religiøse overtag, var der kun kort til hekseforfølgelserne, den sidste kvindelige bastion var nedkæmpet. Mænd kunne nu vælge præcis hvilke område de ville dominere. Og selvfølgelig valgtes de mest bekvemme; politik, krigsførelse, kultur og religion. Alle felter der ikke er livsnødvendige for samfundets opretholdelse. Derimod er de dramatiske og intellektuelt udfordrende, samtidigt med at den tid der bruges på udførelsen af dem ikke står mål med al den spild-/ ventetid der omgiver dem. En kriger er kun i krig en meget lille del af sin karriere, han bruger derimod store mængder af tid på at træne, hvile, flytte sig eller prale om sine bedrifter. Omvendt står det jo nærmest til med sysler der drejer sig om madlavning eller pasning af børn, syge og ældre; dette arbejde kræver en konstant indsats, uden pauser. Men der er måske håb for mændene også.
(Vestlige)mænd af i dag er nemlig nu blevet afvænnet med at være så fjerne og ligegyldige overfor deres nærmeste og de besværlige pligter i tilværelsen. Og taget i betragtning at det kun har taget 1½ generation, synes jeg det går helt fint. Vi mænd med små børn og fuldtidsarbejde, med familie og parforhold, vil gerne vise at vi kan mere end vore forfædre ville. Så vi blevet mere stille, mere koncentrerede. Vi beskæftiger os med, af forne tider betragtet; ugivtige sager som børneopdragelse, indkøb og samtale. Det larmer bare ikke så meget at gøre det. Det ved kvinderne af i dag også, og derfor er de nye brøleaber på banen.
Jeg troede engang at kvinder bar på nogle særlige værdier, som kunne bringe verden til et bedre stade. Det tror jeg ikke mere, jeg har måttet gå igennem den erkendelse at heller ikke kvinderne kan bære den opgave. Det har været et chok og et aggressivt brud og denne tekst kan tolkes som et udfald imod kvinder. Det er det ikke.
Det er muligt at intet af det her behandlede har været afgørende for de kønsroller som vi ser dem i dagens Danmark. Der kan være parametre som er vigtigere end de kønslige forskelle eller mangel på samme.
Hvis vi virkelig ønsker at bevæge os ud over disse forstilte forskelle på kønnene, bliver vi nødt til at anerkende at vi alle rummer muligheder for at løse alle opgaver. MEN at vi bare ikke kan gøre det alene. Vi er et socialt dyr, det er simpelt. Men erkendelsen af at vi er lige værdier, kan være lidt sværere at nå.